Februar 2012
Indkaldelse til generalforsamling kan læses her

August 2011
Så er det tid til en ny sæson for vinteraktiviteterne i Vestermose IF. Gymnastik og Badminton. se fanerne i venstre side.

Januar 2011
Se indkaldelsen til årets generalforsamling her. Mød op hvis du vil sikre dig at foreningen består i mange år fremover. Til glæde for lokalsamfundet og for dine børn.

Oktober 2010
Så starter der et Hockey hold op. Se Hockey siden fra forsiden. Kom og vær med.

August 2010
Så kom der nyt til gymnastikhjemmesiden. Se hold og folder under gymnastikafdelingen, i højre side. Følg hyperlinket.

Juni 2010
Vestermose Lokalråd og Vestermose IF arrangerer Sankt Hans Aften!
Onsdag d. 23. Juni fra kl.17.00 inviterer vi til bål, fodbold og airtrack på boldbanen ved Vestermose skole i Hallelev.

Programmet er:

17-18
Årets Fodboldkamp!: Vestermose Oldboys mod Ørslev-Solbjerg Oldboys

18.00
Spisning af helstegt pattegris.med salatbord - tilmelding kan endnu nås til Martin Tange på 58271150. kr. 40 for voksne og 20 for børn indtil 15 år! alle børn får gratis slikposer!husk at medbringe drikkevarer, tallerkner og bestik til eget forbrug!

19.30-20.00
VM børn mod voksne!

20.15
Båltale ved Knud Bruun Rasmussen

20.30-
Bålet tændes og vi synger fællessang.

Hvis i bare har lyst til at komme og være med uden spisning, eller med egen mad, er det selvfølgelig helt i orden

VEL MØDT PÅ VESTERMOSE SKOLE!!!!!

 

Marts 2010
Så er referatet fra generalforsamling 2010 samt de efterfølgende bestyrelsesmøder på hjemmesiden.

25. januar 2010
Gymnastik weekend 2010.

Igen i år var en stor del af gymnastikafdelingen i Vestermose idrætsforening af sted på weekend tur til Vinde-Helsinge fri og efterskole. Knap 50 gymnaster og instruktører mødtes i hallen kl. 10.00 lørdag formiddag, hvor der blev sagt farvel til mor og far. Og så gik vi ellers i gang med gymnastikken. Det blev i alt til 10 timers gymnastik med spring, rytme, lege og stafetter. Herunder også tovtræknings konkurrence, hvor alle instruktører og ikke mindst formanden var meget forundret over, at sådan nogle rollinger, kunne slæbe alle de voksne hen ad gulvet. Vi vil have revanche til næste år.

Derudover var vi på natløb, hvor vi kom rundt på 6 poster. Det var rigtig dejlig koldt og dermed ekstra godt, inden sengetid, at ligge i sin sovepose i den store bløde springgrav og få godnat historie. Kl. 2400 var der næsten ro og instruktørerne kunne trække sig tilbage og holde et lille hyggemøde.

Mange var stadig godt trætte, da Søren på rullebræt kørte rundt og hev lidt i tæerne, så vi kunne komme op i spisesalen og få morgenmad kl. 0800. Herefter blev madrasser og soveposer ryddet ud af hallen og vi kørte videre med gymnastik. Lidt over kl. 11 sang vi alle fødselsdags sang for Maja, som gav flødeboller og så var vi alle klar til at lave opvisning for forældre og søskende. Vi sluttede af med et kæmpe kram med alle gymnaster og instruktører.

Jeg gætter på at de fleste børn var rimelig rolige rest af søndagen.

Vi vil gerne sige alle tak for stor deltagelse og engagement.

På instruktørernes vegne

Søren Christiansen
Formand.

 

5. september 2009

Vi siger tak til Harbo bryggerierne fordi de vil sponsere øl og vand til indvielsen af foreningens klubhus på sportspladsen ved Vestermose Skole
Kom og bak op om arrangementet. Det foregår den 27. september i klubhuset fra kl. 13.00. Se program her

21. august 2009

Så er der kommet liv i badminton hjemmesidens link. Læs om badminton, tider og priser.

19. marts 2009

Se referatet fra konstituerende bestyrelsesmøde 17/3.

11. marts 2009

Husk gymnastikopvisningen i Nymarkshallen på Lørdag kl. 13.00-15.00

16. februar 2009

Så er der generalforsamling. Skulle du ikke tage og møde op?? Det vil gavne foreningens liv og fremadrettede arbejde. Den finder sted den 24. februar 2009 i klubhuset på Vestermose Skole. Vi starter kl. 18.30 med lidt til ganen. Der er du velkommen. Se opslag her på siden.

27. januar 2009 

Så var foreningens gymnaster igen af sted på tur. Denne gang gik turen til Vinde Helsinge Fri og Efterskoles nye hal med springgrav.

Vi ankom lørdag morgen kl. lidt i 10.00. Vi var ialt 77 deltagere og formålet var som vanligt, at lave en masse gymnastik, samt at ryste os sammen/ at få oplevelsen af at være af sted med VORES forening. Det synes igen at lykkes.

Vi havde stort program, og vi startede med en 2½ times workshop hvor instruktører fra Høng Gymnastikforening stod for showet. Der blev lavet en seriøs opvarmning og herefter var der linet op med 6 springbaner. Vi måtte endda tage hal 2 i brug for en 10x10m stor hoppepude.

Ungerne var godt brugt efter de 2½ time.

Så spiste vi den medbragte frokost. Det gav energi igen. Der var ikke mange der sad ned mere end et kvarter. Herefter gik resten af dagen med endnu mere gymnastik, lege og boldspil.

Kl. 17.30 kom der mange kilo lasagne og salat. Det røg også ned. Her var pausen lidt længere.

Alle var trætte men den næste workshop på ca. 1½ time blev afviklet og alle gik til den.

Så blev der lavet hold og man blev sendt til omklædning til turens udendørs fornøjelse. Man var ude at gå i ca. 1 time, og da man kom ind, skulle man hente alle sine ting i den anden hal og gøre klar til natten. Det tog sin tid og krævede en del varmt vand at blive klar til nat historien som blev fortalt mens alle 77 lå i springgraven. Vores gæt er at ca. 60% nåede at falde i søvn mens der blev læst højt i stearinlysets skær. Det var en skrækkelig historie med melonbomber og kalk i munden. Prøv at spørg jeres børn. De kan huske den endnu. Endda farverne på æblerne som blev stjålet.

Nå, vi fik vækket dem som var faldet i søvn...og puttet dem igen i deres soveposer. I år var det nemt at putte. Der var ro kl. 24.00 og HELT ro kl. 01.00. Så holdt vi instruktørmøde til kl. ca. 02.00.

Alle blev vækket kl. 07.14. Det er sjovt nok også et tidspunkt de kan huske...Jeg havde lovet at de kunne sove til 07.30...

Men alle kom op og var glade.

Igen kom der skafning fra Skipperkroen i Mullerup. Det var det helt store morgenkomplet og vi var klar til at gå i gang med workshop 3 som igen var en masse spring og rytme. Inden far og mor kom, blev alt pakket og sat ud i gangen, al mad blev ryddet op, redskaber blev sat på plads og på trailere til Produktionsskoleaflevering, ligesom 6 store sække affald skulle finde containere.

Vi nåede at blive klar og kl. 12.03 gik vi i gang med at vise spring fra airtrack, trampoliner (der var nedlagt i gulvet), spring over bukke, samt rytmisk fælles serie. Vi sluttede af med fælles ROS og fælles kram, og efter bortlodning af diverse effekter som nogen havde "glemt", forlod vi alle stedet. Jeg gætter på at en del fik en lille lur da de kom hjem.

Sådan kan det gå, når man giver den gas og bruger sig selv.

Instruktørerne var alle instillet på at der skulle være en tur igen næste år. Det bliver den 16. og 17. januar 2010, så book allerede nu kalenderen. Jeg har booket hallen.

Mange sportslige hilsner

 

Lars Bo Sørensen

Gymnastikudvalgsformand

 


Nyeste heder:

3. november 2008

Mikro drengene årgang 02/03 kom med til Ørslev stævnet på et afbud og vandt deres første guldmedalje til deres første fodboldkamp OVERHOVEDET. Der var ivrig løben og sparken på den lille oppustelige fodboldbane og jublen var stor når der blev scoret mål… også det ene selvmål vakte lykke hos de små fodboldspillere. Da medaljerne kom om halsen var de stjernestolte og træneren Anders Olesen var mindst lige så stolt og  overrasket.

VIF fodboldspillerne årgang 1998 startede med stor succes et samarbejde med ØRSLEV SOLBJERG. Det blev til en førsteplads i forårets turnering, deltagelse i Landsmesterskaber i Randers hvor de blev nr. 8 ud af 16 hold, og et efterfølgende slutspil om Vestsjællandsmesterskabet, hvor de erobrede en flot tredje plads. De  tre trænere Peter Bølling Nielsen, Bettina Pedersen og Per Thygesen formåede at ryste de to klubbers spillere sammen. Børnene mødte talstærkt op til træning og til kampene, og såvel ude som hjemme fulgte ”dagens oversiddere” og alle forældre ivrigt med fra sidelinien.

 

18. oktober 2008

Hele foreningen var inviteret til at deltage i en stor oplevelse i Gørlev Hallen, hvor vi så The Flying Super Kids fra Århus. Der var totalt udsolgt og vi havde været så heldige at få 140 pladser før alle andre. Vi sad sammen alle sammen og de fleste havde Vestermose trøjer på. Så ingen var i tvivl om at vi var der. Alle fik en is, og det var i det hele taget en god eftermiddag. Børnene syntes de var "vildt gode". Det synes vi andre også.

22. august 2008

Cykelløb afholdes som planmæssigt, søndag den 7. september på skolen. Vi håber at mange finder interesse i at deltage. Program for dagen vil komme her efter bestyrelsesmødet på tirsdag.
Men så måtte vi igen aflyse. Der var under 15 tilmeldte udover bestyrelsen.

19. august 2008

Instruktørmøde Gymnastikken. Vi er klar til sæsonstart. Se referat her

18. marts

4. marts 2008

  • Foreningen har, af Kultur og Fritidsforvaltningen fået svar på vores ansøgning om at overtage pavillonen på boldbanen på Vestermose Skole. Vi har fået overdraget den til klubhus og kan således disponere over den. Søren og Lars vil på mandag tale med Gitte og Lillian om hvordan det kan gøres. Forvaltningen har taget stilling til, at det ikke kræver ændring i lokalplanen, da vi ikke flytter pavillonen. Bestyrelsen har på møde i aftes, besluttet at ofre de nødvendige midler på at få pavillonen bragt i nødvendig god stand, både ind - og udvendigt, så den kan bruges til klubhus for alle foreningens medlemmer. Lokal tømrer er allerede forespurgt på opgavn. Vi forventer at kunne flytte ind, snarest.

26. februar 2008

  • Se referat fra gymnastikinstruktørmøde i dag, her
  • Se invitationen til forårsfest her

19. februar 2008

  • Til årets generalforsamling i dag, var der, udover bestyrelsen mødt 3 gæster frem. Dirigenten, et tidligere bestyrelsesmedlem og revisorsuppleanten. Der var mange gode drøftelser og særligt blev det vedtaget, at vi skal bruge nogle flere af foreningens midler til aktiviteter for børnene. Det vil bestyrelsen arbejde videre med. Du kan læse referatet fra generalforsamlingen 2008, her.

14. januar 2008.

  • Så er alle 84 billeder fra Gørlev turen lagt ind på hjemmesiden.
  • Igen i år var en stor del af gymnastikafdelingen afsted på weekend tur til Gørlev Idrætsefterskole

    Vi ankom alle kl. 10.00 på parkeringspladsen, hvor vi sagde farvel til far og mor. Efter en løbetur i det fri, gik vi i gang med at lave gymnastik. Det blev i alt til 10 timers gymnastik med spring og rytme, lege, og stafetter.

    Derudover var vi på natløb, hvor vi kom rundt til 7 poster. Det var dejligt koldt. Inden sengetid fik vi læst et afsnit af Gummi Tarzan mens vi lå i den store bløde tykke måtte i mørke og spiste vores slikposer. Der var mange der faldt i søvn med vingummi på tænderne. Det fik vi dog børste af, da vi blev vækket for at gå i seng. Kl. 24.00 var der næsten ro. Det var kun en lille flok fjantere der kunne holde sig vågne. De var til gengæld lidt trætte da Lars kom op hoppede på deres maver kl. 07.30. Vi fik dog morgenmad og kom i gang med gymnastik igen.

    Kl. 11.30 lavede vi opvisning for vores forældre og andre godtfolk, og vi sluttede af med et kæmpekram med alle gymnaster og instruktører.

    Instruktørernes bedste bud er at alle lavede ingenting resten af søndagen… på nær nogen som var til stor fødselsdag..

     Vi vil gerne sige alle tak for stor deltagelse og engagement.

9. december 2007

  • Juletræ i Hallelev forsamlingshus. Læs om arrangementet her på siden og tilmeld dig og din familie med det samme.
  • Arrangementet var igen i år en god måde at starte julemånedens hektiske aktiviteter på. I år var der desværre ca. 120 personer færre end sidste år. Det er er vi rigtig ærgerlige over. Nå, vi får se om det er en enlig svale. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nyt år.

20. august 2007

  • Fællesarrangementet med Kulturforeningen var en stor succes. Tak for godt samarbejde! Fremmødet til hele arrangementet kan godt diskuteres. Næste gang vil vi samle alle arrangementer i børnehaveområdet, da det nok er lidt for meget for langt, at få folk til at bevæge sig rundt på det store område.

1. juli 2007.

 
© Copyright Lars Bo Sørensen 11. februar 2012 .